|
En sæl' hopper frejdigt
rundt i lyst tøj lige bag Fru Forsberg's stol...

-- Hvem kan hoppe
højest? Fru Gerda Forsberg med sit "lille" hold ved
generalprøven i går. Lilly Hartung Hansen sørgede
for musikken --
Ballet for de små
Det er synd at sende
småbørn til ballet, hvor disciplin jo er en vigtig ting,
synes balletinstructricen fru Gerda Forsberg, Odense, og derfor har
hun i den forløbne sæson haft et lille hold
3-5-årige til "børnehaveballet", som hun
kalder det.
-- Ballet er nu så
meget sagt, men noget har pigerne da lært, påpeger fru
Forsberg. Først og fremmest leger vi, synger, klatrer i
ribber, hopper og så videre - og de balletøvelser, vi
har, leges også ind. Men de har skam fået noget ud af det
og er blevet mere frie i bevægelserne.
I aftes holdt man afslutning
i boldklubben Marielysts klubhus, hvor forældre og andre
pårørende fulgte podernes anstrengelser - dels for at
blæse taget af huset med sang, dels for at hoppe højest
- med beundring. De var også uimodståelige. . . |