|
 |
May 25, 2008
|
Dansk tekst til venstre |
English text on the right |
|

|
Dagens baghave: |
Backyard of the Day: |
Garnet Mountain Range,
Granite County, Montana

The Garnet Mountain Range is
located east of Missoula, Missouri, between Interstate 90 and Highway 200.


|
Vi stod op i morges og så
situationen an, og med mudder helt op til trinbrættet og regn,
der stadig stod ned i stride strømme, var der ikke andet at
gøre end at holde sig i campingvognen og vente på, der
skulle komme nogen forbi dette meget lidt befærdede sted. |
We got up this morning and
looked at our options, and with mud all the way up to the running
boards and the rain coming down steadily, there was nothing else to
do but keep inside the camper and pray and wait for somebody to pass
by this apparently rather desolate place. |


|
Det var en lang dag, men det
kunne have været meget værre. Fordi vi var i campingvogn
havde vi mad til en uges tid, mere end nok vand og sodavand,
tørt tøj, ekstra tæpper og masser af spil og
underholdning. Men det var en lang dag. Og der kom ikke et øje.
Vi overvejede også, om det ville være muligt for en
kranbil at hive os ud, siden den ville skulle ud i det samme mudder,
vi var landet i, for at hjælpe os, men i øjeblikket var
vi mest bekymrede over, at der ikke kom nogen forbi. Hele dagen. |
It was a long day, but it could
have been so much worse. Because we were in the camper, we had food
enough for a week or so, more than enough water and soda, dry
clothes, extra blankets, and lots of games and entertainment. But it
was a long day. And nobody came. We also wondered whether it would be
possible for a tow truck to pull us out, since in order to tow us out
it would have to get into the same mud we were stuck in, but we were
most concerned with the fact that nobody passed by there. All day long. |


|
Solen kom frem sidst på
eftermiddagen, og ham her hoppede rundt om campingvognen uden
overhovedet at ænse os. Der kom stadig ingen, og da det blev
mørkt, sagde vi endnu en lille bøn og lagde os til at sove.
Klokken ti om aftenen blev vi
vækket af hujen udenfor, og der stod to mænd og spurgte,
om vi var okay, og om vi ville trækkes ud. De var kommet forbi
på vej op for at se til deres vinterhytte. Og de kom ikke
kørende i lastbil... eller kranbil... eller monster truck -
spil'me om de ikke kom kørende i en BULLDOZER, og
tilfældigvis havde en kæmpe træk-kæde med. De
fik os trukket ud i løbet af nul-komma-nul, og ledte os
derefter ned ad bjerget ad private veje, som er bedre holdt end skov-væsenets,
om end stadig så dårlige, at de ca. 15 kilometer ned tog
næsten to timer.
Tak, Dick & Eric! |
The sun came out late this
afternoon, and this guy jumped around outside the camper without
paying us mind at all. Still nobody came, and when it got dark we
said another little prayer and went to sleep.
At 10 pm we were awakened by
yelling outside, and there were two guys asking if we were okay, and
did we want them to tow us out of the muck. They had come by on the
way up to check on their winter cabin. And they didn't come up in a
truck... or a tow truck... or a monster truck - they came up driving
a flippin' BULLDOZER, and by chance they brought a giant tow chain.
They got us towed out in no time, and then led us down the mountain
on some private roads, which are better kept than the forest service
roads, although still so bad that the nine miles down took almost two hours.
Thank you, Dick & Eric! |

|