Livshistorie af
Christine Clausen Geisler
1905 - 1996
Skrevet i 1988
Christine Clausen Geisler
gik i tysk skole og hendes skrivestil er præget af gammelt
dansk sprog, såvel som tysk.
Disse memoirer er
gengivet i lettere redigeret form
for sammenhæng,
men mindre for
skrivemåde, stavning og grammatik.
Tip-oldefar hed Rasmus Clausen. Han var baade Maler og Kunstmaler. Din tip-oldemor var Marie Clausen født Hansen. Det er jo hende, der skulle være Datter af Fr. 7 -tal, men det ved vi jo ikke med sikkerhed, men jeg kan huske om hende, at hun var blind i 7 Aar og faldt ned af trappen og slog sig ihjel. Hun var en meget stadlig Dame og har klaret al ting selv om der var mange Børn efter at han var død.
Det andet sæt
tip-oldeforældre hed Hans og Christine Hede.
Jeg ved, at de havde en kro i
Toftlund og han var Landpost ved siden af, og at han i 1884 hukkede
en Fingerende af højre Pegefinger, for han vilde ikke med i
Krigen, da var det jo meget Politisk og han var meget dansk, jeg kan
svagt huske dem.
Oldefar på bedstefars side hed Carl Heinrich Wilhelm Geisler. Han var Garver. Jeg tror ikke han havde andet end almindelig Skole. Han var tysk, men fik dansk Borgerskab i 1920. Jeg ved ikke om han var ved militæret, for han var jo kommen som ung til fods herop fra Strigau, Tyskland. Han var gift før, men hvor længe ved jeg ikke men de fik 3 Børn sammen 2 Piger og 1 Dreng. Senere blev han gift med din oldemor, Helene Geisler født Dehnfeld, hun var husmor. Hun var også gift før og han hed Møhl, tidspunktet ved jeg ikke, men de havde også 3 Børn sammen 2 Drenge og 1 Pige. Oldefar var meget tysk. Jeg ved ikke om han kunne kalde ham religiøs men han læste meget i Bibelen og det var jo ligesom de andre Luteranere. På et tidspunkt flyttede de til Christiansfeld, men hvor længe ved jeg ikke, det var vist fordi de fik Virksomhed selv, men årstal ved jeg ikke, det er jo kun hvad Bedstefar har fortalt mig. De fik 5 Børn sammen. Den første var en dreng, Heinrich Geisler, født 26. 5. 1892. Jeg kan fortælle at Heinrich meldte sig som frivillig i Krigen 1914 - 1918 og han blev taget til fange i 1917 af Russerne og komm til Sibirien i fangelejr og at Svensk røde Kors fik mange Sønderjyder ud af Fangenskab, de blev udvekslet med russiske Krigsfanger som var i Sønderjyske fangelejre, men i lange tider var han jo præget af det.
Oldefar Rasmus Clausen gik i folkeskole, og blev maler. Han var ved militæret i 1917, men ikke ved fronten, paa det tidspunkt boede vi i Hamborg. Som barn boede han i Aabenraa, men paa et tidspunkt var han i Berlin, hvor han traf min Mor. Tidspunkt ved jeg ikke. Min mor var Marie Margrethe Clausen født Hede. Hun var syerske, og havde ingen anden uddannelse end folkeskole. Som barn boede hun i Tyskland, og senere som ung var hun en tid i Berlin. Da vi boede i Hamborg var min mor hjemmegaaende, og min far blev landpost og krovært. I Aarene i 1914 til sent i 30 var økonomien ikke saa god. Og min far var meget dansksindet, saa jeg vil tro at Krigen har præget ham meget, han sagde aldrig noget om det. Far og mor boede i Toftlund fra 1902 til 1903, saa i Drammen i Norge og saa i Toftlund til 1. 3. 1916, saa i Hamborg til Juli 1920. De flyttede til Hamborg fordi Arbejdet ikke kunne gaa mere paa grund af Krigen. De fik 11 Børn. De to døde som helt smaa, andet ved jeg ikke rigtig, men de andre:
Johanne Clausen, født
9. 5. 1898 Toftlund, død i San Diego 26. 7. 1976.
Rasmus Clausen født
12. 6. 1899 i Toftlund, død den 25. 9. 1941 i Bredebro.
Christian Clausen født
14. 12. 1902 i Drammen i Norge, død den 4. 9. i Grenaa.
Marie Clausen, født
11. 7. 1904 i Toftlund, død den 5. 3. 1985 i Odense.
Christine Clausen, fød
8. 11. 1905 lever i bedste velgaaende
Hans Clausen fød 10.
8. 1908, lever i nu
Sofie Clausen fød 28.
8. 1909 i Toftlund, død den 7. 3. 1979 i Burg i Tyskl.
Clausen Clausen født
den 29. 5. 1914 i Toftlund, lever
Ingrid Clausen født
den 27. 6. 1916, lever.
Bedstefars Søskende er alle døde og der var ingen af de 5 rigtige Søskende der havde Børn, kun Adoptiv børn, det var Meta og det var Anni. Dato kan jeg ikke rigtig klare for dem alle men Heinrich var gift og bosat i Tyskland flere steder. Lene var gift Bolt og bosat i Aabenraa. Anni var gift i København med en Jensen som havde haft sit Arbejde paa Grønland og efter hans Skilsmisse blev han gift med Anni og hun gik ind som Mor for hans 2 Drenge. Meta blev gift med Claudi Jørgensen 9. 10. 1926 i Aabenraa.
Saa vil jeg fortælle om Bedstefar. Da han blev konfirmeret 10. 3. 1918 komm han i lære som Smed og Maskinarbejder 1. 4. 1918 og var udlært 1. 4. 1921, han havde saa Arbejde forskellige steder og han boede hjemme hos sin Far, saa en gang i 1922 traf vi sammen hos hans Fætter og det blev til venskab og det mere i 1925 blev vi gift og Januar '26 Arbejdsløs. Forinden havde Bedstefar været med til at Bygge Kraner paa Aabenraa Havn. Saa blev det jo en slem tid for ham, han havde ved en Ulykke faaet skaaren Pulsaaren over, det va før vi blev gift, og mistet en del Blod, da saa han blev Arbejdsløs fik han meget daarlige Nerver og blev Sommer '26 Indlagt paa Sønderborg Sygehus i 2 maaneder, efter det var der stadig ikke Arbejde, saa det skulde gaa helt til Juni '27, da fik han ved hjælp fra min Far og Mor Arbejde ude paa Odense Staalskibsværft, vi flyttede saa til Fyn fra Aabenraa og komm til at bo i Kappendrup, og Bedstefar tog saa turen til Værftet hver Dag paa Cycle, det var 20 km ud og 20 hjem til Vinteren '28-'29, den var meget slem. Mange gange gik han derind, saa stod vi op kl. 3 om Natten, saa April 1929 var vi saa heldig at faa Lejlighed i Næsby der boede vi saa til 1937, men i 1930 - 31 var Værftet lukket og Bedstefar blev sendt til Sakskøbing Sukkerkogeri at Arbejde, der var han 5 - 6 Maaneder saa blev der Arbejde paa Værftet igen. I 1937 flyttede vi til Odense og da Krigen saa komm 1939 blev det svært igen far da vi blev besat 9. 4. 1940 gik der kun til Juni saa blev der mange fyret, og Bedstefar var uden Arbejde igen. Men saa bestemmte Fagforeningen at de skulle rejse til Tyskland og Arbejde, der var Bedstefar saa til 1943, saa blev han sendt op til Aalborg paa den tyske Flyveplads og sidst i '44 til Odense Lufthavn, der var han saa til Krigen var slut, '45, saa komm der jo en meget svær tid, for fordi han havde Arbejdet for Tyskerne blev han anholdt og var i fængsel fra 10. 5. 45 til omkring August '46. Saa var der igen ingen Arbejde, saa han prøvede mange ting for at faa noget, det lykkedes i slutningen af '46, da komm han til Glamsbjerg og var i 2 - 2½ Aar og saa vendte lykken. Han komm til Roelund og var der saa til han var 67 Aar, derefter levede han stille og rolig til sin Død 7. 7. 1974.
Saa om mig selv. Jeg var 10
Aar da vi flyttede til Hamborg, saa de Aar af min Barndomm var meget
præget af Krigen, vi havde næsten ingen Mad, og vi var jo
mange munde, som skulde mættes, saa vi to store Piger, tante
Misse, 11 - 12 Aar, og mig, vi skiftedes til at staa i Kø hos
en Hesteslagter efter Kød fra kl. 3 om Eftm. og Tante Misse
komm saa og afløste kl. 3 - 4 om Natten til kl. 9 om Morgenen,
men det var sommetider omvendt at hun gik først og jeg om
Natten og det var næsten saa langt at gaa som fra Strib til
Middelfart. Saa havde vi jo heller ikke noget at fyre med, da kan jeg
huske at jeg blev sendt med til Alsten paa Kajpladsen efter Briketter
med en gammel Barnevogn, og vi maatte staa i Snesjap i mange timer,
og jeg har sammen med Onkel Hans været gaaet med den gamle
Barnevogn over paa et Gasværk, det var meget langt at gaa for
at faa en Sæk Koks. Om Sommeren Sejlede jeg med en stor
Udflugts damper paa Elben ud paa landet for at hente Gulerøder
og Kartofler, ikke hver gang var vi heldige. Saa da min Far var
Soldat var han paa Kaserne i Altona. Søndag var han i reglen
fri og da maatte jeg ogsaa skiftes med tante Misse for at hente hans
Mad, for vi havde ikke saa meget at vi kunne undvære noget. Det
var jo ogsaa en pæn Spaseretur, det tog omkring 2 timer hver vej.
Ja saa husker jeg at det i
1917 blev opdaget af nogle Arbejdere at en Fabrik lavede Sylte af
Hunde og Katte, Arbejderne ryddede Fabrikken og de ansvarlige blev
stillet paa store Hestevogne og blev slaaet og tvangsfodret med det
raa Kød, Direktøren fik revet Ørerne af og blev
smidt i Alstern oppe i Centrum liege ved Raadhuset. Saa husker jeg
meget tydeligt Revolutionen 8. Nov. 1918, min Mor havde faaet et
Militærtæppe og af det havde hun syet mig en dejlig varm
Frakke, og saa var det jo min Fødselsdag og jeg havde faaet
lov til at have den paa i Skole, da jeg komm ud paa Gaden var der
spærret af Piktraad og fyldt med nogen som kaldte sig Norske
Garde, det var Kommunister, og ja, saa gik det jo haardt til, Skolen
blev lukket og Forretninger blev Plyndret. Mad havde vi ikke, vi komm
mange gange i Seng bare med en taar vand. I September 1919 var jeg
saa heldig at komme som Feriebarn til Aarslev Forsøgsgaard her
paa Fyn, der fik jeg gode dage, nok af Mad og varme. Jeg blev
konfirmeret den 11. 4. 1920 og min Mor kunde jo ikke komme til min
Fest, men min Far. For da var det, at der lige før, den 11. 2.
1920 var Afstemning om Sønderjylland, saa 1. 5. 20 komm jeg i
Plads som Barnepige paa en stor Gaard i Vesterskjerninge, det var saa
til 1. Nov. '20. Saa rejste jeg hjemm for at se til min Mor og Far
for da var de saa flyttet her til Fyn.
1. 1. 21 rejste jeg saa til
Aabenraa og fik Plads i Huset hos en Barber, jeg rejste saa tilbage
til Odense til 1. Nov. 1922 og var saa i Fruens Bøge til Mai
'23, saa rejste jeg igen til Aabenraa, for Bedstefar blev ved at
skrive at jeg skulde komme tilbage, saa den 4. 10. 1925 blev vi gift
i Nørre Næraa Kirke. Og saa den 30. 12. 1925 blev Misse
født i Aabenraa, 8. 9. 1928 blev Søster født i
Kappendrup, og 20. 7. 1933 blev Ruth født i Næsby. Og
saa din Mor 11. 12. 1941 paa Odense Sygehus, saa var det de Aar med
Krigen, det var jo en styg tid. Meget af tiden var jeg jo alene med
Pigerne, og vi oplevede jo baade, hvor der blev Bombet og hvor der
blev lavet Sabotage, saa det var en tid med Nerverne uden paa, saa
det var jo en lettelse 4. 5. '45 at Krigen var slut, men saa blev der
jo slaaet haardt ned paa os.
Ja, saa er det jo kun tilbage at fortælle den Sorg jeg havde over Ruth død, og Moster Søsters, og saa Bedstefar... Men vi fik jo nogle gode Aar, da først Bedstefar fik godt Arbejde igen, og jeg begyndte at Arbejde i 1947, det blev nogle gode Aar, ogsaa økonomisk, men saa i 1966 skulde Sorgen for Alvor ramme os ved Ruth's svære Sygdom og død. Saa Bedstefars død og Søster, men nu er jeg saa bleven 81 Aar, og naar jeg tænker tilbage paa hele mit Liv, saa har det trods Sorg, Sult og Krig været et rigt Liv, min Barndom var rig ikke mindst fordi jeg havde en meget god Far og Mor, en Far som gav sig Tid til at være noget for os. Jeg husker at han, da vi boede i Toftlund, tog os med ud i Skoven, saa vi kunde synge de danske Sange, det var jo forbudt saa længe det var tysk.
|
|
|
